Referat fra generalforsamling, onsdag d. 1. februar 2006

Velkommen ved formand Susanne.

1. Valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslår Peer Kristensen, som siger ja.

2 og 4. Beretning og fremtid.

Beretning. Beretningen har ligget på nettet siden mandag og er udleveret nu. Alle har set den.

Rettelse til den på nettet. Datoen for Kolding-løbet skal rettes til d. 21 maj.

Formanden takker for deltagelse i forbindelse med onsdagstræningen og ledelse af løb.

Af store ting i 2005 nævnes: Landsfinalen i klubhold – har været sjovt og givet et godt klubliv. Stor aktivitet året igennem fra klubben, bl.a. med tegning af sprint kort og løb for eliten.

Sportsligt: Vinder af 1. division i Sydkredsen. Bred ungdom. Gode H/D-35 løbere. Godt med onsdagstræning og spisning bagefter. Anne til Baltic Cup og 6 med til KUM. Ungdomsgruppen har lavet stort arbejde.

Arrangementer: 8. stk. Tjent 30.000 på Kolding-Løbet, 35.000 på o-løb og 15.000 på firmaløb. Fået ros for alle vores arrangementer. Fået tegnet tre kort. Tegnerteamet har brugt 600-700 timer, = 20 uger.

Klubliv: Fastelavn, 2 klubture (Fanø og Påske), klubfest, ungdomstur, klubblad.

Fremtiden.

Sportsligt: Bevare plads i 1. divisionen og gerne finaleplads. Satse på tilgang af flere ungdomsløbere. Kræver ressourcer, men vigtigt at få nye og unge medlemmer på banen.

Løb i 2006: Cafe Noir, KM klassisk, skoleorientering, fidusløb, c løb i fovslet, kolding løb, MTB-O. Forholdsvis stille år.

Rekruttering:Kolding skal "skaffe" 60 nye medlemmer. Nedsat en rekrutteringsgruppe under Thomas Uhlemann. Kræver noget af medlemmerne. Via medier og sæsonkurser. Være bedre til ALLE at tage imod de nye. Ønsker mere PR. Håber på at finde en, der vil tage sig af PR arbejdet.

Skoleorientering, biathlon og MTB-O: noget vi som klub vil bakke op om.

Sociale: fortsatte spisning og ungdomsarbejde om onsdagen. Også om vinteren

Klubture: til Påsken og VM. Ønske om RIGTIG klubtur engang i 2007 med mad og hygge, men svært at finde hytter.

Klubdragt: arbejde med at få nye klubdragter

Klublokale: få klublokalet renoveret

MÅL: rekruttering, gode løb og få tegnet kort. Skal være en klub hvor vi har det sjovt og ikke drukner i arbejde.

Kommentarer og spørgsmål:

- N.P. ønsker navne på skove ved langtidsplanlægningen.

- Per: DM Sprint – motorbanen?

JFM – Stenderup arbejder på dobbelt stævne med stafet og klassisk under samarbejde med anden klub.

KUM – Randbølhede i Frederikshåb. Sydvestlige del. KUM stafet – endnu ikke planlagt, men centralt i forhold til stævnecenter i Bramdrupdam hallerne.

Påsken og Midgårdsormen – samme rammer som ved påsken 2004.

- Sperling: enig i at vi gør noget for at skaffe nye medlemmer, men er nervøs for om det bliver til noget. Har haft problemer med transport af unge. Kræver at flere hjælper til at få de nye sluset ind. Flere end dem der plejer at gøre det, for de er "fyldt" op i forvejen. Skal være på plads inden man annoncere for meget. Tabte et par ungdomsløbere, fordi at de blev glemt.

- Formand: mange søger til orienteringsløb. Men det kræver at ALLE deltager. For har vi råd til at lade være? Gøre det nemt at søge information: nettet og brochure. Det kræver at vi bærer folk rundt. Skal få prioriteret vores ressourcer.

- Per Eg: lukket møde i rekrutteringsgruppen. Gruppen skal ikke udføre arbejdet, men formidle ting og sætte ting i gang.

- Marie: Tidligere har Leif sagt at han gerne ville være "oppasser" under onsdagstræningen, men har aldrig blevet kontaktet i den forbindelse.

- Arnold: Som ny syntes han det bliver for svært med "sproget" ved pjecer og internettet. Bedre hvis der var en kontaktperson, der ringede rundt og sagde nu er der løb næste weekend. Vigtigt at holde folk fast. Foreslår at knytte biathlon til andre o-stævner for at kombinere de to ting.

- Sperling: Allerede nu arbejdes der på at kombinere biathlon med andet o-løb. Kunne bruge samme poster, for at undgå dobbelt arbejde. – det er på vej!

- Dirigent: Susanne efterlyste PR og koordinater til klubtur. Hvem kunne være interesseret. Der er ønske fra bestyrelsen om at få besat de to poster. Anne Assenholm vil gerne skrive små indlæg til avisen. Per Eg foreslår deling af gruppen. Anne skriver dermed indlæg.

- N.P. vigtigt med en der står for det hele. Det er den vi mangler.

- Christian. Hidtil har der ikke været nogen der vil stå for det, selvom der deles.

- Anne: skriver indlæggene til avisen. Men vil ikke stå for generel PR. snakker med Per Eg og Christian bagefter.

Beretningen og fremtidsplanerne godkendes.

3. Regnskab og budget.

Åse gennemgår regnskabet.

Kontingenterne er det samme som budgettet. JFM stafet gav et langt større overskud end regnet med. Havde regnet med underskud for 2005, men gav alligevel et overskud på 13.000 bl.a. pga. JFM stafet og andre arrangementer.

Udgifter til bl.a. Ungdomsafdelingen er ikke så høj som forventet. Har sparet penge, men til gengæld har der været mindre aktivitet end håbet.

Renovering af køkken sat på resultat i stedet for budget. Det er et teknisk spørgsmål.

I alt giver det et overskud på 13.000 mod et budgetteret underskud på 31.500

Mangler at få næsten 13.000 betalt af medlemmer til startafgifter. Aktiver i alt 294.000. Ved passiver har vi geninvesteret emit-brikker, og afsat penge til renovering. Og 20.000 der er forudbetalt startafgift af medlemmer.

- N.P. Kolding-Løbet var budgetteret til et overskud på 45.000, men fik kun 30.000. Havde regnet med et tilskud fra kommunen på 15.000 for at lade skoleeleverne starte gratis, men de sprang fra. Desuden var deltager antallet faldende. Omvendt er løbet stadigt en af vores største indtægter. Har i år fået tilsagn fra kommunen om at vi får de 15.000 kr.

Kortbeholdningen: Ligger masser af kort, fordi der engang blev trykt kort i massevis, men nu med nye tider tegnes kortet til nye arrangementer og printer kortene direkte. Skal ikke regne med værdien for de kort vi har liggende, da mange af dem er forældede. Dog skal vi stadig have af Marienlund som vi sælger mange af, og i stedet tilbyde skole mv. at få printet kortene ved os, eller andet steds.

- Dirigent: foreslår at få nedskrevet alle kort. Hvilket allerede er gjort tidligere. Men foreslår at de sidste kort nedskrives nu.

- Per Eg: foreslår at aktivere kortfilerne, da de også har en værdi.

- Dirigent: Hvis der er overtræksdragter foreslår Peer at de nedskrives i forbindelse med nye klubdragter i år.

Foreslår også at det ikke længere er muligt at skylde til klubben. Vi er ikke en bank. Finder det principielt forkert. N.P. er enig. Dog har vi aldrig tabt penge, men dette skal heller aldrig blive aktuelt. Må sige stop hvis der er nogen der ikke får betalt.

- Åse: Vil sende en mail ud og rykke.

- Krøller: Hvis det ikke er en bank, kan man så heller ikke sætte penge ind som plus?

- Sperling: Kigger på kontoen, er der underskud, sætter man måske et ekstra beløb ind for at have et lille plus. Dette skal være muligt.

- Krøller: Er vi ikke medlem af skytteforeningen længere?
- Åse: I 2005 havde vi betalt, men der kom inden opkrævning i 2006. Åse har haft ringet, men der manglede ingen penge. Vi er stadig medlem.

- Dan: Er klubbens biathlon våben nedskrevet?

- Åse: Det er de.

- Arnold: Efterlyser om det vil være interessant at investerer i flere våben, hvis der kommer nye medlemmer.¨

- Sperling: For dyrt at investerer på forhånd, derfor ventes der til der er et reelt problem. Hvis der kommer 5-10 nye medlemmer vil der mangle og man vil der kunne overveje om der skulle investeres. Opfordrer til at folk selv investerer.

- Sperling: Kan man investere i laserprinter? De er billige og ville gøre det nemt at kunne printe til onsdagstræning i god kvalitet.

- Formand: Syntes 8.000 er forholdsvis dyrt, da kvaliteten også skal være i top.

Bestyrelsen ligger op til et underskud på 35.000 kr er der nogen kommentarer?

- Arnold: Hvis der kommer nye medlemmer, må man regne med flere indtægter ved kontingent

- Per Eg: Vil først blive aktuelt i budgettet for 2007, da de egentlige tilstrømninger først kommer i efteråret 2006.

- Dirigent: Er der nogen der ville have problemer med at overskride budgettet ved eks. Rekruttering?

Ikke nogen.

- Per Eg: Hvis vi mangler penge findes de.

Budgettet godkendes.

4. Fremtid - taget under pkt. 2.

5. Kontingent og forslag.

Forslag fra Dan: Ændre vedtægt ved passive medlemmer. I forbindelse med om der må komme medlemmer fra andre klubber ved biathlon. Vil åbne debatten.

- Per Eg: Har været tradition for at melde sig ind i klubben for at løbe biathlon, som regnes for træningsløb. Tidligere har bestyrelse givet udtryk for at for at man kan gøre det må man være aktiv medlem, da biathlon må regnes for åbne løb. Skal vedtægter ændres med biathlon eller gøre det mere konkret hvad der menes med åbne løb.

- Ellen: Syntes det skal gøres muligt for at kunne deltage i biathlon.

- Arnold: Stiller forslag om at man betaler et kontigent kun til biathlon.

- Krøller: Uddyber kommentaren fra Arnold ved at sige at der skal være klar forskel på aktive/passive medlemmer.

- Per Eg: Problem ved de løbere der i forvejen er medlemmer i KOK, da de så skal betale dobbelt kontingent.

- Sperling: Syntes man skal være under DOF eller DDS

- Per Eg: Syntes de skal være medlem af en orienteringsklub, da det er en del af klubben.

- N.P.: Må være klar over at det også er gældende for MTB-O. Skal ikke medregne biathlon, men også MTB-O. Mere kompliceret med mtb-o, da det er indenfor DOF’s regler.

- Per Eg: Siger at mtb-o er ligesom "fodorientering" – skal derfor være under fuld kontigent.

- N.P. : Problem da vi som den eneste klub tilbyder dette. Derfor vil man få et problem med andre orienteringsløbere i andre klubber.

- Dan.: Vigtigt at samle det fordi det er så relativt lille. Problem at det måske dør ud.

- Per Eg: nemmere med MTB-o, da folk selv har cyklen, hvorimod ved biathlon mangler geværer. Ved mtb-o, kan man stadig køre for sin "moderklub". Føler det vigtigt at vi fokuserer på biathlon.

- formand: Er vi enige om at vi skal have en gruppe hvor folk kan betale lavere kontingent for kun at deltage i biathlon. Vi er enige om at de kan betale "halv" pris og deltage i biathlon løb.

- N.P.: Med det krav at de er medlem af anden DOF klub.

- Per Eg: forslag om omskrivelse af paragraf 3:

" Medlemmer i skydeudvalget der er aktive medlemmer i en anden klub under Dansk Orienterings-Forbund, kan optages som medlemmer ved at betale kontingent tilsvarende kontingentet for passive medlemmer".

Det er hermed besluttet af deltagerne ved generalforsamlingen.

(Forslag fra Arnold om eksternt kontingent, for at gøre det hele nemmere. Per Eg er uenig. Laves for at sikre at folk ikke betaler dobbelt. Ellers må de være fuld medlem af KOK.)

6. Valg

Per er på valg, genvalgt.

Åse er på valg, genvalgt.

Suppleant.

suppl. Dan er på valg, genvalgt.

supl. Anders. Da han ikke er tilstede modtager han genvalg.

Kasserer: Marianne er på valg, genvalgt.

Suppleant - kasserer: Jes Åge er på valg, genvalgt.

7. Evt.

Ellen syntes det er flot vi har fået etableret skydebane med skirunde i Vingsted.

Dan opfordrer til skydetræning på lørdag.

Per Eg opfordrer til deltagelse i første divisionsmatch

Peer stiller forslag om at vi under vedtægterne kan optage æresmedlemmer

Formanden nævner at vi i år har fjernet titlerne: "Årets KOK’er" og "Årest præstation" – da det har været at gentage sig selv. Dødet lidt ud…

Klokken er 21.15 og dirigenten hæver generalforsamlingen.

Anne Assenholm.

Godkendt af dirigenten.