Referat fra Træningsudvalgsmøde den 22. juni 2005

Til stede: Kim Linde Hansen, Ida Hansen, Leif Elbæk, Anne Mette Abplanalp og Henrik Sperling

1. Siden sidst
Det har været lidt forvirrende for medhjælperne, da de ikke viste om der var instruktion eller ikke den pågældende dag. Vi aftalte, at vi altid skal mødes i klublokalet til samling/instruktion.

Det er ikke til at se hvem man skal henvende sig til som ny i garagen. Forslag om træner T-shirts blev forkastet, men en 2-3 T-shirts med teksten "Velkommer til Kolding Orienterings Klub - Spørg mig bare.." eller noget lignende og klubnavn til dem der står for nye den aften. (Var det ikke lige noget for dig Anne G.?)

Der har været flere, som glemte deres forpligtigelser som postindsamlere eller hjælper. Kraftig opfordring til at holde det man lover/er sat til!

Der er kommet mange potentielle ungdomsløbere som deltager på begynderbanen. Det har været forvirrende nede i garagen, så vi aftalte at alle fra ca. 7 år mødes i klublokalet. (Efter mødet talte jeg med Per og Hanne og de var med på ideen. Vi laver også trykte kort til dem. Der tages nye billeder af alle ungdomsløberne og trænere, som hænges op i garagen.)

2. Trænere og hjælpere

Trænere Kim Rud Personlig træningsplanlægning for målrettede løbere (pt. Anne)
Skoleorientering
  Henrik Sperling Ungdomskontakt
Trykning af baner
Instruktioner
Banelægning
  Kim Linde Voksentræning
Styring af postindsamling
Banelægning
Hjælpere Ida Hansen  
  Marianne Iversen  
  Anne Gunnersen Banelægning
  Leif Elbæk Banelægning
  Steen Sig Banelægning
  Anne Mette Abplanalp Banelægning
  Lars Højholt  

Der skal altid være en minimum træner og 2 hjælpere.
De resterende hjælpere kikker lige indenfor for at se, om der er nye begyndere der skal skygges eller andet. Hvis ikke kan de løbe selv.

3. Talent Kraft Centre
Der var nogen frustration over at vi ikke har kunnet få ordentlig besked om hvad det drejer sig om.
Kim L tager kontakt til Steffen/Styregruppe for at få afklaret forholdene:
Krav til løber, krav til personlig træner, krav til klubben, mm.

Vi har pt. Anne Assenholm som aktiv, Ida Linde er blevet tilbudt at være med som bobler (hun er for ung endnu) og Mathias Elbæk forventes at komme med i TKC Silkeborg.

4. Samarbejde med FROS
Vi deltager i FROS træningsløb den 14/9 og FROS deltage den 21/9 hos os. FROS bliver igen gjort opmærksom på at vi forventer at der er alle niveauer af baner.

5. Træningsideer
Der kom flere gode ideer frem til efterårets træning og de er lagt ind i træningsoversigten på hjemmesiden. Der skal dog laves lidt små justeringer i løbet af sommeren da ikke alle er taget i ed på at de kan de pågældende dage.

6. Arbejdsfordeling
Henrik laver fordeling af postindsamlere og opfordre medhjælpere til at melde sig.

7. Børne-/ungdomstur
Klubturen til Fanø blev aflyst (der er dog stadig mulighed for små hytter), så vi mangler en samling for børnene i efteråret. Vi prøver, at lave en børne/ungdomstur (med forældre) den 24.-25. september i Gråsten. Da flere af de tilstedeværende ikke kender deres arbejdsplan endnu, skal vi tales ved efter sommerferien for endelig bestemmelse af turen.

8. Næste møde
En gang i oktober for planlægning af vintertræninger.

Hilsen Henrik