Referat af bestyrelsesmøde mandag den 10. januar 2005
 
Til stede: Susanne, Thomas, Vivi, Aase og Ida

  1. Opfølgning på referatet fra sidst
    Anne Mette Abplanalp har sagt ja til at være ansvarlig for en gruppe der tager sig af at friske klublokalet op bl.a. m. maling og indkøb og installering af opvaskemaskine.
    Klubweekend Fanø 13.-14. august. Peer undersøger hyttemuligheder mv. Turen er placeret der, pga. div. turnering på Fanø lørdag d. 13.
    Der er indkøbt en ekstra pandelampe (+ batteri til erstatning for det der ikke duede) til udlån til ungdomsløbere og begyndere. Der er nu i alt 3 lamper til udlån.
     
  2. Budget
    Budgettet blev gennemgået og debatteret. Vi mener, at det er forsvarligt at budgettere med et underskud, når der i regnskabsåret 2004 er tjent ekstraordinært mange penge ind til klubben. Vi kan se, at udgifterne til ungdomsløberne vil stige meget i de kommende år. Derfor vil vi på generalforsamlingen komme med et forslag til tilskudsordninger til ungdomsløbere i de kommende år.
     
  3. Sydkredsens repræsentantskabsmøde d. 31. januar
    Vi forventer at den forhøjede DOF-afgift vil blive debatteret på rep-mødet.
    Som udgangspunkt tror vi, at der er en grund til det, når DOF foreslår en afgiftsforhøjelse. Vi mangler dog en nærmere redegørelse for behovet for stigningen og det er svært for klubben at tage stilling til forslaget, når der ikke er givet f.eks. alternative løsningsforslag. Vi håber på en afklaring af problematikken på rep-mødet. Thomas + 1 mere er tilmeldt.
     
  4. Eventuelt
    Generalforsamlingen:
    Afholdes i cykelklubbens lokaler, mens fastelavnsfesten afholdes i klublokalet og udenfor (hvis vejret tillader det).
    Ang. bestyrelsesposter:
    Ida: På valg – ønsker ikke genvalg.
    Susanne: På valg – modtager genvalg.
    Aase: Ikke på valg.
    Thomas: Ønsker at fratræde formandsposten

Bestyrelsen mødes d. 6. februar kl. 12 og aftaler det sidste inden generalforsamlingen.
 
Referent: Ida Hansen