Instruktion

FIDUSLØB 2005

søndag den 30. januar 2005

Mødested: Mødestedet er Tørskind Grusgrav, Tørskindvej 68, 6040 Egtved.
Du kan læse mere om Tørskind Grusgrav på "Nu nedlagt side", hvor du også kan læse om selve Ådalen, det er måske en god idé.
 
Mødetid: Klokken 9.00 i omklædt stand. Fra mødestedet vil der være samlet afgang til løbsområdet i bilkortege. Det forventes at 1. første start vil være kl. 9.30-9.40.
 
Løbsområde: Er stadig en hemmelighed
 
Løbsmetode: Hvert hold får ved mødestedet udleveret følgende: 1 stk. kontrolkort og måske en elastik ellers medbring selv.
Hvert hold får ved start udleveret 2 stk. løbskort inkl. fortegnelse over fiduser.
Holdene skal blive sammen under løbet og de 2 løbere skal hele tiden være indenfor synsafstand (Overtrædes dette vil man blive tildelt straf)
Fidusløbet går i al sin enkelthed ud på at opsøge flest mulige poster i løbet af 2 timer, men da det kun er et begrænset antal poster, som er indtegnet, må man løse de såkaldte "fiduser" for at få nye poster.
 
Løbstid: Max. 2 timer. Hvis denne overskrides tildeles følgende straf.
0-1 min: 10 point
1-2 min: 20 point
2-3 min: 40 point
3-4 min: 80 point
osv.
 
Hjælpemidler: Kompas og skriveredskaber anbefales, men principielt er alt tilladt.
 
Efter løbet: Der mulighed for bad og omklædning samt spisning af medbragt mad. Derudover forefindes kiosk.
Efter løbet udlevere vi et kort, så I kan finde skolen, hvorpå der er bad, kiosk og præmieoverækkelse.
 
Præmier: Vandrepokalen ”Fidusen” til bedste hold. Herudover præmier til nr. 2 og nr. 3.
Bedste Mix hold (hvis holdet ikke bliver nr. 1-3)
Bedste Damehold (hvis holdet ikke bliver nr. 1-3)
Bedste hold over 100 år (hvis holdet ikke bliver nr. 1-3)
Herudover præmie til nr. 10, nr. 20 og nr. 30 (hvis man ikke er tilstede ved præmieoverrækkelsen eller er blandt vinderne af førnævnte 3 katagorier går præmien videre nr. 11 osv.)

God tur
Fidusteam 2005
Peer Kristensen og Peter Sinding Poulsen