Generalforsamling for Skydeudvalget 2009

Opdateret 17-02-2009

Onsdag den 4. februar 2009 på Bøgelund

Fremmødte: 4 medlemmer

1. Valg af dirigent.
Per blev valgt som dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og at den ifølge vedtægterne var beslutningsdygtig.

2. Formandens beretning.
Løbetræningen i Vingsted har været noget ustabil gennem året, da flere har været forhindret af arbejde og skader.

KOK vandt DM klassisk i H21, H35 og H45 af henholdsvis Thomas Jensen, Christen Laursen og Henrik Sperling.

Ved VM i Sverige vandt Henrik Sperling H45 i sprint.

Ved Åbent DM vandt Henrik Sperling i H45 både klassisk og sprint.

I oktober afholdt KOK stævne i Haderslev Vesterskov med et pænt deltagerantal. Igen blev vi drillet af omstændighederne med manglende strøm og lignende, men fik igen gennemført et godt stævne i sidste øjeblik.

Årets klubmesterskab blev igen afholdt mellem jul og nytår med kaffe og julerester. I skydning vandt Peter Rasmussen i H/D og Janne Holm Kristensen i Intro. Biathlon-delen blev flot vundet af Claus Lyngby.

På det organisatoriske plan deltager vi i DMI feltsportsudvalg og i DDS sommerbiatlongruppe for at udvikle sporten.

Næste års aktiviteter vil være genoptagelse af vores træningslørdage, deltagelse i stævner i Danmark, Sverige og Belgien. Selv står vi for kombineret sommer- og orienterings biathlonstævne i marts i Vejle Nørreskov.

3. Indkomne forslag
Der var ingen forslag.

4. Valg af bestyrelsesmedlem
Dan Anov og Henrik Sperling var på valg og var villig til at modtage genvalg. Henrik forsætter som formand.

5. Eventuelt
Per forslog, at der blev oprettet en præmie til klubmesterskab i biathlon og skydning. Desuden, at klubmesterskabet blev flyttet til et mere varmt tidspunkt på året. Det tages til overvejning, men det kniber med at gennemføre det på en aften og weekenderne er mere besatte om sommeren.

Henrik Sperling