Generalforsamling for Skydeudvalget 2008

Opdateret 18-02-2008

Onsdag den 6. februar 2008 på Bøgelund

Fremmødte: 6 medlemmer

1. Valg af dirigent.
Per blev valgt som dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og at den ifølge vedtægterne var beslutningsdygtig.

2. Formandens beretning.
Lørdagstræningen i Vingsted har været stabil gennem hele året, kun afbrudt af stævner og ferie.

Der har ikke været den udvikling i sporten, som vi havde håbet på. Inden for biathlonorientering blev forårets to danske stævner aflyst. Heldigvis blev der i efteråret gennemført 4 stævner inklusiv det aflyste DM fra foråret.

KOK fik DM i både H21 og H45 til henholdsvis Claus Lyngby og Henrik Sperling.

I oktober afholdte KOK stævne i Søgård med et pænt deltagerantal i forhold til de to første stævner. Igen må vi konstatere, at vi skal være nok til at arrangere biathlonstævner. Med dårlig ryg, dårlig ben og arbejdsramt, er det for lidt med 3 til at arrangere et stævne!. Tak for dem der hjalp os ud af problemerne i sidste øjeblik.

Åbent DM var en god afslutning på stævnesæsonen med en stor deltagelse fra mange lande.

Årets klubmesterskab blev igen afholdt mellem jul og nytår med kaffe og julerester. I år blev skydningen udvidet med uofficielt mesterskab i biathlon. Det vi nu blive indføjet som normalt klubmesterskab. Hatten af for Krøller, som vandt begge discipliner.

Næste års aktiviteter vil være forsættelse af vores træningslørdage, deltagelse i stævner i Danmark, Sverige og Tyskland.
I Tyskland bliver der mulighed for både et biathlon orienteringsstævne og et sommerbiatlonstævne, så der er gode muligheder. Selv står vi for et kombineret sommer/orienterings biathlonstævne i september

3. Indkomne forslag
Der var ingen forslag.

4. Valg af bestyrelsesmedlem
Christen Laursen var på valg. Christen var villig til at modtage genvalg.

5. Eventuelt
DMI vil sætte en del våben til salg. Vi er kun interesserede, hvis prisen er meget lav. Vores nuværende 4 geværer er passende til træning og til stævner låner vi af DDS.

Henrik Sperling