Generalforsamling for Skydeudvalget 2005

Opdateret 23-02-2005

Søndag den 6. februar 2005 på Bøgelund

Fremmødte: 5 medlemmer

1. Valg af dirigent.
Per Eg blev valgt som dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og at den ifølge vedtægterne var beslutningsdygtig.

2. Formandens beretning.
Foreningen har levet et stille liv i det første år, idet jeg hidtil ikke har anset denne forening som KOK’s forening til biathlon-orientering, men blot den del af klubben der varetager interesser omkring skydning og våben. Men det er naturligvis til diskussion og vel mest afhængig af hvor antallet af aktive og entusiaster.

Der er sket det at de mest aktive har fået godkendelse til at transportere klubbens våben i alt 6 medlemmer. Endvidere har vi fået overført vores våben til klubvåben og vi har to nye Izhmash og et mere på vej. Der er to gamle våben tilbage, idet det ene er under destruktion på grund af alder. Til slut har en enkelt anskaffet eget våben og fået våbenpåtegning via foreningen – Poul Erik Buch.

Der har endvidere afholdt klubmesterskab, hvor jeg dog ikke har kunnet finde resultatet (Se her, Henrik). Der har været mange biathlonstævner med god deltagelse fra klubben. Særligt er det sjovt at Troels og Signe er med og dermed gør noget for at gøre sporten bredere på lang sigt. Faktisk er der også et par andre større børn med fra andre klubber en gang imellem.

Formanden afgav beretning og den affødte lidt snak om våben og andre aktiviteter end dem der blev nævnt i beretningen. Blandt andet at der havde været afholdt våbenaften med en ekspert på Bøgelund.

3. Indkomne forslag
Der var indkommet forslag til ændring af foreningens vedtægter vedr. tidspunkt for afholdelse af generalforsamling og vedr. at generalforsamlingen afholdes adskilt fra Kolding Orienteringsklubs.
Begge forslag blev enstemmigt vedtaget.

4. Valg af bestyrelsesmedlem
Henrik Sperling var på valg og var villig til at modtage genvalg. Der der ikke blev opstillet yderligere kandidater blev han valgt til at fortsætte i bestyrelsen.

5. Eventuelt
Under punktet blev det diskuteret hvordan Skydeudvalget skulle være i fremtiden. Det handlede om hvorvidt man i udvalget skulle forestå alt vedr. biathlon og arrangementer, eller om man blot skulle være den del af foreningen der stod for håndtering af våben og aktiviteter rent relateret hertil.
Konklusionen blev at skydeudvalget var en forening der forestår det tekniske omkring våben, decideret skydetræning og de årlige klubmesterskaber i skydning. Alt det sportslige vedr. biathlon og arrangementer ligger fortsat i orienteringsklubben.


Poul Mouritsen