Stiftende generalforsamling for Skydeudvalget

Opdateret 21-10-2004

Til den stiftende generalforsamling den 9. marts 2004 mødte 5 deltagere op. Der er dog i alt 23 som har givet deres tilmelding til udvalget.

1. Valg af dirigent:
Poul Mouritsen blev valgt som dirigent

2. Orientering om skytteudvalget og vedtægterne
Kolding Orienterings Klub er blevet godkendt af De Danske Skytteforeninger og optaget i Vejle Amts Skyttekreds.
Kolding politi forventes at godkende placering af godkendt våbenboks på Bøgelund. Skulle det fejle har N. P. Pedersen tilbudt at det kan placeres hos ham.
Poul bestiller godkendt skab til 7 rifler efter accept fra bestyrelsen af KOK.
Der søges godkendelse af bestyrelsen for adgang til våbenskabet og til at udstede transporttilladelser.
Der er krav om et klubmesterskab på normale skydeskiver. Det vil blive i Vingsted, hvor det er muligt at leje baner.
Poul undersøger muligheden for en aftale med Brandrupdam Skytteforening om at vi kan deltage i deres trænninger på 50 m.

3. Valg af bestyrelsen
Følgende blev enstemmigt valgt:
Formand Poul Mouritsen
Næstformand Henrik Sperling
Våbenmester N. P. Pedersen

4. Eventuelt
Det ene af klubbens nye Izhmas rifler blev fremvist sammen med de 3 "gamle" rifler.
Der prøves at skaffe ekstra magasiner til Finn Biathlon riflerne ved den oprindelige fabrik og konstruktøren af riflen, da firmaet er stoppet.
I næste nummer af "Skytten" kommer der en artikel om KOK's optagelse i DDS og om Biathlon Orientering generelt.