|
Kolding Orienterings Klub eller K.O.K., som vi også kaldes, blev stiftet i 1969. Fra at være en forholdsvis lille klub med nogle få medlemmer, har den vokset sig større og tæller nu ca. 150 medlemmer. Klubben er medlem af Dansk Orienterings-Forbund.
Formål
Orienteringsidrættens idé, er i ukendt og skovrigt terræn at finde vej til fods ved hjælp af kort og kompas. Med dette som udgangspunkt er det klubbens formål, at samle alle orienteringsinteresserede i Kolding og omegn, for at skaffe dem de bedste muligheder for at dyrke orienteringssporten.
Idrætsanlæg
Skoven er orienteringsløbernes idrætspark, mens orienteringskortet er idrætsanlægget. K.O.K. har tegnet orienteringskort over de fleste skove omkring Kolding.
Klublokaler
K.O.K. har egne klublokaler på Bøgelund, Bramdrup Skovvej 40, 6000 Kolding. Lokalerne er centrum for næsten alle aktiviteter i klubben. Bybussen kører lige forbi.
Internettet
Brugen af Internettet er nu blevet så udbredt, at alle nyheder straks bliver givet via klubbens egen hjemmeside: www.koldingorienteringsklub.dk.
Herfra er der forbindelser med alle sider der har med orienteringsløb at gøre.
Aktivitetsprogram
Hver måned udsendes et program til medlemmerne via email. Medlemmer uden internetadgang får tilsendt med posten. I programmet findes indbydelser til træningsløb, konkurrencer og andre aktiviteter inden for klubben, samt oplysninger om sted pris og til hvem man skal tilmelde sig.
Klubblad
Ca. 4 - 5 gange årligt udsender klubben et blad: "Kolding O-Post". Her i er der referater fra bestyrelses- og udvalgsmøder, samt oplysninger om kommende begivenheder. Desuden er der indlæg fra medlemmerne om udlandsture, træning, klubture og meget mere.
Træning
I forårs- og efterårsmånederne arrangerer klubben en gang om ugen træning på orienteringskort, hvor alle kan være med. Herudover er der hele året mulighed for løbetræning.
Derudover samarbejder vi med de øvrige orienteringsklubber i området om ugentlige træningsløb i sommer- og vintermånederne.
Konkurrence
Næsten hver weekend fra marts til november arrangeres der konkurrenceløb i Sydjylland/Fyn-området og resten af landet, hvor der er rige muligheder for at måle sine evner med andre. Der findes nemlig klasser, der tager hensyn til både alder, køn og dygtighed. Klubben arrangerer som regel transport i private biler til disse stævner.
Øvrigt samvær
For at styrke samværet i klubben bliver der jævnligt afholdt klubaftener, hvor emner vedrørende orientering bliver berørt, ligesom der bliver vist billeder eller film fra afholdte begivenheder. Endvidere er der tradition for, at vi et par gange om året tager på klubtur. I forbindelse med større etapeløb, klubmesterskaber eller lignende lejer vi en hytte og hygger os sammen.
Indmeldelse/oplysninger
Indmeldelse i K.O.K. og/eller yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
| |
Formand:
Susnne Højholt
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Ærøvænget 4
7000 Fredericia
Tlf. 75 56 24 14 |
Kasserer:
Aase Eg Pedersen
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Egernvej 55
6000 Kolding
Tlf. 75 52 80 78 |
|